Ledelse · Gå i dybden · Den motiverende samtale

Hjælp medarbejderen med at finde sin egen motivation

Du kan ikke motivere andre ved at presse. Den motiverende samtale er en evidensbaseret metode, der hjælper dig med at lokke personens egne grunde til forandring frem, også når de er i tvivl.

Åbn i værktøjskassen →Spring til "Sådan gør du"

Til dig, der
står med en medarbejder, der ikke rykker sig
Tid
20–40 min pr. samtale
Bruges i
forandringer, sygefravær, adfærd og udvikling
Den motiverende samtale Ingen er umotiverede.
01

Hvorfor det er din opgave

Når en medarbejder ikke ændrer sig, er det fristende at forklare, overbevise og til sidst presse. Det fører ofte til det modsatte: Jo mere du argumenterer for forandringen, jo mere argumenterer den anden imod.

Grundtanken i den motiverende samtale er, at de fleste ikke mangler motivation. De er motiverede for mange ting på én gang og bliver ambivalente. Din opgave er at hjælpe dem med at udforske ambivalensen, så de selv finder deres grunde til at ændre noget.

Den, der argumenterer for forandringen, er den, der bliver overbevist.
02

Modellen kort

Metoden er udviklet af William R. Miller og Stephen Rollnick, oprindeligt i behandling af afhængighed. Den er en af de mest undersøgte samtalemetoder, med hundredvis af kontrollerede forsøg, især inden for sundhed. Brugen i ledelse er mindre undersøgt, men principperne er de samme.

Ånden: samarbejde, accept, omsorg og fremkaldelse

Du er ikke eksperten på den andens liv. Du er en samarbejdspartner, der hjælper dem med at sætte ord på deres egne grunde.

Fire kerneteknikker (OARS)

  • Åbne spørgsmål: "Hvad er vigtigt for dig her?"
  • Bekræftelse: Anerkend indsats og styrker, ikke kun resultater.
  • Refleksioner: Spejl det, du hører, også begge sider af ambivalensen.
  • Opsummeringer: Saml personens egne grunde til forandring.

Forandringstale

Lyt efter, når personen selv siger noget om ønske, evne, grunde eller behov for at ændre sig ("Jeg vil gerne …", "Jeg kunne godt …"). Det er dem, du skal forstærke.

03

Sådan gør du i praksis

  1. Hold igen med rette-op-refleksenDin trang til at komme med løsningen er stærk. Sæt den på pause.
  2. Udforsk begge sider"Hvad er det gode ved, som det er nu? Og hvad er det mindre gode?" Ambivalensen skal frem i lyset.
  3. Brug skalaspørgsmål"Hvor vigtigt er det for dig, fra 0 til 10?" Følg op med: "Hvorfor ikke et lavere tal?" Det får personen til at sige sine egne grunde.
  4. Opsummér forandringstalen"Så du siger, at du gerne vil have mere tid til familien, og at du godt kunne prøve at …"
  5. Spørg om næste skridt"Hvad kunne være et første lille skridt?" Lad dem foreslå det.
04

Eksempel fra hverdagen

Eksempel

Lise vil ikke bruge det nye system

  • Leder "Jeg kan forstå, at du ikke er vild med det nye system. Fortæl mig, hvordan du oplever det."
  • Lise "Det tager dobbelt så lang tid, og det gamle virkede fint."
  • Leder "Så du er bekymret for, at du skal bruge tid på noget, der ikke gør tingene bedre." (refleksion)
  • Lise "Ja. Selvom det godt nok ville være rart ikke at skulle taste alt to gange."
  • Leder "På en skala fra 0 til 10, hvor vigtigt er det for dig at slippe for dobbeltindtastningen?" — "Måske en 6." — "Hvorfor ikke en 3?"
  • Lise "Fordi det er dét, der stresser mig mest om fredagen."
  • Leder "Hvad kunne være et første skridt?" — "Jeg kunne bruge det til fredagsrapporten og se, om det hjælper."
05

Spørgsmål du kan stille

Hvad er vigtigt for dig i det her?

Hvad er det gode ved, som det er nu?

Hvad bekymrer dig ved at fortsætte, som du gør?

Hvor vigtigt er det for dig, fra 0 til 10?

Hvorfor ikke et lavere tal?

Hvad skal der til, for at det kommer et tal højere op?

Hvad kunne et første lille skridt være?

06

Typiske faldgruber

FaldgrubeGør i stedet
Du argumenterer for forandringenLad den anden sige grundene. Spørg, spejl og opsummér.
Du bruger metoden til at manipulereMI virker kun, når du respekterer, at det er den andens valg. Ellers mærkes det.
Du overser rammerneNogle ting er ikke til forhandling. Sig det ærligt, og brug MI til at udforske, hvordan personen kan leve op til dem.
Du presser på for hurtigtAmbivalens tager tid. Én god samtale kan flytte mere end tre pressede.
07

Til din egen refleksion

  • Hvornår har du sidst forsøgt at overbevise en medarbejder, og hvordan gik det?
  • Hvilken medarbejder er ambivalent lige nu, og hvad ved du om begge sider?
  • Se også GROW og Autonomi, mestring og formål.
08

Kilder og videre læsning

  • Miller, W. R. & Rollnick, S. (2013). Motivational Interviewing: Helping People Change (3. udg.). Guilford Press. Dansk: Den motiverende samtale, Hans Reitzels Forlag, 2014.
  • Lundahl, B. m.fl. (2010). A meta-analysis of motivational interviewing. Research on Social Work Practice, 20(2).

Find flere værktøjer.

Brug kortversionen i værktøjskassen, når du står med opgaven, og kopiér, print eller hent modellen.

Til værktøjskassen

Kontakt

Mangler der et værktøj? Eller søger du et foredrag eller en faciliteret workshop?

Skriv til mig, så vender jeg tilbage. Rasmus Graucob, erhvervspsykolog.